Gribskov Eurasier er en lille kennel der opdrætter sunde, velsocialiserede og trygge hvalpe.
Gribskov Eurasiers hvalpe vokser op i vores hjem med vores 3 hunde og 2 katte. De vil desuden møde voksne og børn i forskellige aldre og i det hele taget indgå i en almindelig families hverdag.
Vi lægger stor vægt på, at hver enkelt hvalp får kærlig omsorg og vi introducerer dem til livet - så de har tillid til verden og dens udfordringer.
Gribskov Eurasier er beliggende i skønne Rågeleje, hvor vi dagligt har adgang til dejlig natur. Vi bor i et rummeligt hus med lukket have, hvor hundene kan boltre sig.
Betina - Betina er uddannet tandplejer, men har i mange år gået hjemme hos hundene
Brian - Brian er selvstændig vognmand og er vokset op med hunde
Vores familie og store vennekreds hjælper gerne til med at socialisere vores hvalpe
Hvalpene vil, når de kommer fra os, være renlige, sundhedsundersøgte, vaccinerede, chippet, fået ormekur og have stambog fra Dansk Kennel Klub samt Eurasier Klub Danmark. De vil desuden blive tilset og evt. behandlet af en kiropraktor.
Fra dag 2 - 16 benytter jeg mig af The Biosensor Programme
Ved 7 ugers alderen vil en hundeadfærdsspecialist hvalpeteste kuldet, og vil derefter i samarbejde med os, matche den enkelte hvalp til den rigtige familie.
De vil alle have prøvet at køre bil, gå i snor og være vant til fyrværkerilyde og traffikstøj via lydfiler. Hvalpene vil blive børstet og få klippet negle flere gange i deres tid hos os, da det også er en del af at blive hygget om og nusset.
Hvalpene vil dagligt være i hænder, og de har masser af legetøj, der stimulerer både deres motorik og deres sanser, ligesom de vil være introduceret til andre hunderacer og katte.
Født 2017. Rolig, selvsikker, venlig og kærlig. Mor til vores C-, D- og E-kuld
Vores yngste - født 2022. En rigtig eurasier. Sjov, kærlig, fuld af spilopper og en lille smule reserveret overfor fremmede.
Født september 2023. Den mindste i kuldet, men hun er en lille fighter og er blevet en fræk lille charmetrold.
Født 2010. Var oprindeligt naboens kat, men så bestemte han sig heldigvis for at bo hos os. Er dagligt med på vores gåture med hundene.
Født 2014. Vores lille charmetrold og Perthys bedste ven. Hele husets kæledægge.
Født 2013. Vi kalder hende Chefen, fordi hun opdrager lidt på de andre. Man må fx ikke ødelægge ting, stjæle mad osv., og man skal sidde stille, når mor skal vaske ens ører.
Vi holder hver sommer et hyggeligt lille træf for alle der enten har købt hvalp hos os, eller har en relation til vores lille kennel.
Desuden inviterer vi til et lille arrangement når hvalpene er mellem 4-6 måneder, hvor vores dygtige hundeadfærdsspecialist fortæller om de næste udviklingstrin, kønsmodenhed, osv.